Vendepunkter?

I juli 2004 blev der i Folketinget indgået et bredt elforlig, som ifølge Jyllands-Posten indebar ”et drastisk kursskifte” på energiområdet. Økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen indtog angiveligt en mere positiv position end tidligere til statsstøttet energiforskning, hvilket fik pengene til at ”strømme hurtigere” og muliggjorde to havvindmølleparker. ”Ministeren er skiftet fra at være skeptiker og er i dag en overbevist tilhænger af at igangsætte og støtte forskning og udvikling i brintteknologi.” Om han tidligere havde været direkte modstander af støtte til forskning, fremgik ikke af artiklen. Men Svend Auken roste Bendtsen for at være vendt tilbage til den line, de foregående tre danske regeringer havde fulgt. [67] Det giver dog ingen mening at betragte elforliget som noget dramatisk vendepunkt, da regeringens syn på ”markedet” og forpligtende målsætninger forblev uændret de næste par år.

I begyndelsen af september 2006 meldte energi- og transportminister Flemming Hansen pludselig ud, at Det internationale Energiagenturs prognoser forudsagde en skræmmende afhængighed af importeret olie og gas, hvilket var forklaringen på, at nye energiteknologier blev efterspurgt over hele verden. Den danske eksport af energiteknologi var ganske vist en succeshistorie, men kunne godt blive endnu bedre, og derfor var det nødvendigt at finansiere demonstrationsanlæg, så der kunne tiltrækkes risikovillig kapital til videre udvikling. ”De senere år har tydeliggjort, at vi i dag har for lille fokus på den vanskelige og kostbare fase, hvor forskningen slipper, og den nye teknologi skal udvikles, demonstreres og afprøves i større skala med henblik på tekniske forbedringer og den efterfølgende markedsmodning.” I øvrigt passede øget støtte godt ind i regeringens planer om at leve op til EU’s Barcelona-målsætning om at bruge 3 % af BNP på forskning i 2010. Men netop fordi demonstrationsanlæg hurtigt kunne koste ”mange hundrede millioner” måtte der prioriteres hårdt mellem projekterne. [68]

Også et nyt udviklings- og demonstrationsprogram var i støbeskeen. Den konservative energipolitiske ordfører, Charlotte Dyremose, udtalte til Berlingske Tidende, at de konservative længe havde ønsket at tilføre området flere midler. [69]

Sidst på måneden erklærede regeringen, at den ville bruge 200 mio. kr. ekstra til energiforskning ”…og ikke mindst demonstration af nye energiteknologier”, hvilket ville gøre Danmark til et af de EU-lande, der brugte flest penge pr. indbygger på området. Andelen af VE skulle stige fra 15 til 25 % i 2025. Venstres Lars Christian Lilleholt udtalte, at det var et ”realistisk og realiserbart” mål, som faktisk var meget ambitiøst, mens oppositionens mere vidtgående forslag var urealistisk overbudspolitik. [70]

Lilleholt afviste samtidig, at regeringens nye kurs betød en tilbagevenden til Svend Aukens politik: ”Der bliver ikke noget med så og så mange vindmøller eller så og så mange biogasanlæg eller store tilskud. Antallet af møller osv. er ikke et mål i sig selv, selv om vi er indstillet på, at der skal etableres flere havvindmølleparker. Først og fremmest handler det om at mindske afhængigheden af olie og gas. Men Venstre er ikke forskrækket over at opstille faste mål for, hvor stor en rolle den vedvarende energi skal spille i fremtidens energiforsyning. Jeg vil ikke være forbavset, hvis det bliver 25-30 procent i 2025. Men vi vil lade markedsmekanismen styre, hvilke teknologier, der skal vinde frem, således at det er de mest konkurrencedygtige teknologier, der vinder frem. Og så vil det kræve, at vi satser meget mere på forskning og udvikling og i særdeleshed på demonstrationsanlæg. Danmark kan ikke ligge i baghjul, hvis vore forskere og virksomheder skal have mulighed for at få andel i nogle af de mange milliarder kroner, der er afsat i EU's 7. forskningsprogram. Der er sket meget med den politiske dagsorden i de sidste par uger” [71]

Der var således sket et skift i retorikken omkring forpligtende målsætninger, selvom de nævnte ”faste mål” om andelen af VE var gratis, da de stort set ikke afveg fra den andel, som ville blive opnået i 2025 uden politiske redskaber. [72] En anden ændring i regeringens udmeldinger var, at hvor støttepenge tidligere kun skulle gå til ”forskning og udvikling”, var målsætningen nu justeret til ”forskning, udvikling og  demonstration”.

Den 15. februar 2007 kom regeringen så med en ny energiplan En visionær dansk energipolitik 2025. Denne plan var meget kortfattet, men i modsætning til f.eks. Energistrategi 2025 indeholdt den opbakning til politiske mål. Konkret bestod de i følgende:

Anvendelsen af fossile brændsler skulle reduceres med 15 % i forhold til ”i dag”
Andelen af VE skulle øges til mindst 30 % i 2025.
Andelen af biobrændsel til transport skulle øges til 10 % i 2020.
– og frem mod 2020 skulle midlerne til offentligt finansieret forskning, udvikling og demonstration
af energiteknologi ”fordobles” til at udgøre 1 mia. kr. om året. Indledningsvist blev der afsat 50 mio.
kr. til et demonstrationsprojekt for brændselsceller.

Samtidig ville der blive oprettet et nyt program for Energiteknologisk Udvikling og Demonstration (EUDP). Problemet var, at midlerne til demonstration af nye energiteknologier var for små til, at private investorer selv turde bidrage til endnu ikke markedsmodne projekter. Samtidig havde erfaringen vist, at kun ca. halvdelen af de ”fuldt støtteværdige” projekter, der søgte om midler, kunne støttes. Ideen med EUDP var at få lukket denne flaskehals. [73]

Selvom planen blev kritiseret af både oppositionen og diverse eksperter for at være alt for overfladisk og uambitiøs, [74] accepterede regeringen for første gang begrebet ”forpligtende målsætninger”, som den tidligere havde taget afstand fra. En anden interessant detalje ved planen var, at den gav udtryk for en opfattelse af markedsudvikling, der rent faktisk beskæftigede sig med markedet og dets funktion, og ikke bare lod ”markedet” være et slagord for at bevare den til hver en tid gældende status quo. Samtidig skal det dog understreges, at kursskiftet på dette område primært gjaldt synet på demonstrationsanlæg og ikke markedsmodning.

[67] JP 27. juli 2004, erhverv & Økonomi, s. 4: ”Auken: Danmark er mester i energi”.
[68] Morsø Folkeblad 4. september 2006, s. 8-9: ”Regeringen vil styrke energiforskningen”.
[69] Ber. 16. september 2006, 1. sektion, s. 1: ”VK vil have kul på energiforskning”.
[70] Inf. 29. september 2006, s. 34-35: ”Kr. 200 mio årligt til vedvarende energi”.
[71] WA 29. september 2006, 1. sektion, s. 1: ”Foghs 180-graders vending”.
[72] WA 5. januar 2007, 1. sektion, s. 1: ”Vinden er vendt” samt Pol. 12. januar 2007, indland, s. 4: ”Hvor meget ny energi vil Fogh give miljøet?”.
[73] Energistyrelsen 2007. EUDP vil samtidig erstatte det nuværende EFP.
[74] Se f.eks. DR Nyheder 19. januar 2007: ”Forsker: Regeringen når ikke energimål”.
http://www.dr.dk/Nyheder/Politik/2007/01/19/151017.htm