Oppositionens holdninger
På samme måde som der var en meget høj grad af fælles fodslag mellem Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti i perioden 2001-2005 og til dels indtil 2006, når det gjaldt energiforskning, lå også oppositionspartierne meget tæt på hinanden.
Socialdemokraterne lagde principielt stor vægt på en øget indsats på energiforskningsområdet, og baserede i vid udstrækning sin argumentation på overvejelser om markedets funktionsmåde, ubetinget opbakning til at fastsætte politiske mål for de forskellige indsatser og en opfattelse af energiforskningen – og indsatsen for energibesparelser i øvrigt – der placerede emnet forholdsvist centralt i en række sammenvævede problemstillinger. [115]
Det Radikale Venstre indtog praktisk taget de samme standpunkter. I partiets Radikal Energiplan 2050 fra 2005 gjorde forfatterne en del ud af behovet for ikke bare at øge støtten til energiforskning men også tænke markedets funktionsmåde ind. Således var det nødvendigt at understøtte nye energiteknologier med statslig støtte i demonstrations- og modningsfaserne – bl.a. skulle der afsættes 650 mio. kr. pr. år over de næste 10 år til demonstration og udvikling af havvindmøller, solvarme og solceller samt nye transportformer.
De eksisterende støtteordninger var ligeledes ”helt utilstrækkelige” til at lave det nødvendige pull (kobling mellem forskning og markedsbehov). Der burde derfor laves et alternativt system, hvor en række konkurrerende aktører (Energinet Danmark, Risø/DTU m.fl.) skulle implementere en række projekter, der så skulle modtage støtte ud fra en række kriterier om energieffektivitet, fritages for grønne afgifter ”i en kortere periode” og opnå en garanteret produktionspris ”over en længere periode” i stil med vindmøllerne. [116]
Forventeligt nok anså Enhedslisten ikke markedskræfterne for at kunne bidrage til en positiv udvikling på energiområdet, og tog klar afstand fra de liberaliserede elmarkeder i EU. Derudover adskilte partiets udmeldinger og energiplaner sig mest fra de øvrige oppositionspartiers mht. ambitionsniveau. Enhedslistens Økologisk Energiplan fra 1996 erklærede, at fossile brændstoffer i Danmark skulle være udfaset allerede i år 2030. [117] Partiets energipolitik har ikke ændret sig nævneværdigt i den her undersøgte periode. Tværtimod genlancerede Enhedslisten i januar 2005 sin energiplan med en pressemeddelelse om, at den nu var ”mere aktuel end nogensinde!” [118]
Omvendt adskilte SF’s økonomiske overvejelser på energiområdet sig ikke væsentligt fra Socialdemokraternes eller det Radikale Venstres. [119] Ved en høring i Folketinget 2005 anbefalede partiets energiordfører Anne Grete Holmsgaard tværtimod, at markedet blev indrettet på en måde, der tilgodeså erhvervslivet og samtidig lod markedskræfterne arbejde til fordel for de opstillede politiske målsætninger. [120]
[115] Socialdemokraterne: Danmark i front på energiområdet.
[116] Det Radikale Venstre: Radikal Energiplan 2050.
[117] Enhedslisten: Økologisk Energiplan – år 2030.
[118] ”Energiudspil fra Enhedslisten”, http://enhedslisten.dk/nyhed.asp?nyhed=7898.
[119] Socialistisk Folkeparti: En bæredygtig energiforsyning – i Danmark og globalt.
[120] Teknologi-rådet, s. 152-54.