Politiske syn på dansk energiforskning 1998-2007

Politiske syn på dansk energiforskning 1998-2007
Energiforskning1998-2007




Af Rasmus S. Larsen

Miniprojekt på humanøkologi ved Aalborg Universitet, 31. maj 2007

Problemstilling

”Energiforskning” er et bredt område, som omfatter udvikling og videreudvikling af energikilder, energibærere og teknologier, der kan bidrage til energibesparelser. I nogle tilfælde udvikles de udelukkende af private virksomheder uden statslig indblanding, mens staten eller internationale organisationer fungerer som drivkraft i udviklingen af andre og primært meget avancerede teknologier. Denne opgave vil dog fokusere på forskningen indenfor dem, der er beregnet til at fungere på markedsvilkår, men evt. kan modtage direkte eller indirekte statsstøtte i en eller flere udviklingsfaser. Et typisk eksempel på dette er den danske udvikling af vindmøller, som i tidens løb er foretaget af både en række private iværksættere på græsrodsniveau og private virksomheder, der fra 1980erne og især i 1990erne er blevet faciliteret af den danske stat.

Man kan kort opdele energiforskningens faser i 1) grundforskning, som tilvejebringer det teoretiske grundlag for teknologierne, 2) demonstration, hvor produkterne opstilles og afprøves i lille målestok, 3) en evt. beskyttet markedsfase, hvor produkterne modtager særlig støtte for at kunne blive afprøvet i større målestok og sikre, at diverse ”børnesygdomme” fjernes med lavere økonomisk risiko for de involverede virksomheder og endelig 4) markedsfasen, hvor produkterne i princippet konkurrerer på markedsvilkår uden statslig indblanding. Mellem 2. og 3. fase er det vigtigt, at der opstår et fungerende samspil mellem forskere, myndigheder og erhvervsliv (hos Skytte kaldt Triple Helix), der bl.a. kan sørge for standardisering af produkterne og sikre deres videre udvikling. [1] Den fjerde fase er langtfra entydig, da markedet i forvejen kan være præget af konkurrenceforvridende vilkår eller eksternaliteter, som gør det hensigtsmæssigt at fremme bestemte produkters udbredelse på markedet ad politisk vej. F.eks. kan hensynet til at reducere CO2-udslippet pga. global opvarmning give et incitament til at støtte en udbredelse af vedvarende energiformer, der er større, end hvad det eksisterende marked kan sikre selv.

De politiske partiers opfattelse af, hvordan staten bør støtte eller undgå at støtte forskningen i hver af disse faser har givet anledning til livlige debatter i Danmark. Især efter at regeringens og oppositionens syn på energiforskningspolitikken er blevet langt mere polariseret efter VK-regeringens tiltræden i 2001.

I denne undersøgelse vil jeg vurdere de danske politikeres holdninger til dette emne i perioden 1998-2007 og give et underbygget svar på følgende spørgsmål:

Hvordan adskiller den nuværende VK-regerings syn på dansk energiforskning sig fra den tidligere SR-regerings? Hvad er forklaringen på de større eller mindre politiske kursskifter, der har fundet sted i perioden 1998-2007? Og i hvilken grad har de danske partiers holdninger været baseret på bestemte opfattelser af forskellige forskningstypers værdi, samspillet mellem forskningstyperne og markedet samt det eksisterende markeds evne til at sikre den nødvendige/ønskværdige forskning?

Noter

[1] Skytte, s. 77-100.