EU's liberalisering af elmarkedet

EU's liberalisering af elmarkedet

Muligheden for at påvirke forholdet mellem forskning og marked er i nogen grad begrænset af det Indre Marked i EU. F.eks. er det ulovligt at give direkte produktionsstøtte til industrien. I 1990 vedtog Ministerrådet et direktiv om øget konkurrence mellem de europæiske eludbydere. Det trådte i kraft i 1998, og året efter udsendte Det Energipolitiske Udvalg i Danmark en oversigt, hvor det blev vurderet, at mængden af midler til energiforskning/udvikling i såvel indland som udland var faldende. Dels pga. liberaliseringen og dels pga. de dengang faldende oliepriser.

”En konsekvens af denne udvikling er, at forskning og udvikling med mellemlangt til langt tidsperspektiv i stigende grad bliver afhængig af hel eller delvis offentlig finansiering. Det betyder, at i det omfang langsigtede energipolitiske mål forudsætter forskning i og udvikling af ny teknologi, må det forventes, at målene kun kan nås, hvis det offentlige fortsat - og måske i stigende omfang - finansierer den nødvendige forskning og udvikling eller alternativt, at energiforsyningsselskaberne i øget omfang pålægges at sikre den nødvendige forskning gennemført.” [1]

I sin skriftlige energipolitiske redegørelse 2000 vurderede miljø- og energiminister Svend Auken ligeledes, at de liberaliserede energimarkeder ville betyde, at virksomhedernes og elselskabernes forskning blev mere kortsigtet og begrænset i fremtiden. Derfor var det nødvendigt at fastholde en betydelig offentlig forskningsindsats, og som led i dette gav den nye elforsyningslov mulighed for at finansiere forskningen via PSO (Public Service Obligation), dvs. hvor staten pålægger bestemte virksomheder at lave op til bestemte målsætninger, som så finansieres af staten. [2]

Seks år senere kritiserede Anders Stouge, branchedirektør i Dansk Industri, at bl.a. USA’s og Japans offentlige investeringer i miljø og energi i forhold til BNP var højere end Danmarks. Også Stouge mente, at liberaliseringen betød mindre risikovillighed hos virksomhederne, og at det offentlige system burde ”geares” til situationen. [3]

Liberaliseringen havde næppe noget at gøre med de senere nedskæringer, da alle argumenterne i forhold til den trak i retning af øget støtte til satsninger indenfor energiforskningen. Om liberaliseringen i praksis gjorde de danske virksomheder mere forsigtige eller om de ikke var villige til at udbygge deres investeringer i energiforskning, netop fordi en række af de statslige støtteordninger blev sløjfet i 2002, kan dog ikke vurderes med sikkerhed.

Noter

[1] FF: Oversigt over danske energiforskningsaktiviteter den 8. april 1999. Det Energipolitiske Udvalg. L 77 - bilag 3. http://www.folketinget.dk/Samling/19981/udvbilag/EPU/Almdel_bilag320.htm

[2] Energistyrelsen 2000.

[3] Inf. 11. maj 2006, s. 2-3: ”Dansk milliardforretning forsømmes”.