Baggrundshistorie

Baggrundshistorie

Dansk energiforskning blev for alvor sat i gang af oliekrisen i 1973. 1960ernes stigende danske energiforbrug var primært blevet opretholdt med importeret olie, men OPEC’s midlertidige oliestop førte til adskillige eksperimenter med alternative teknologier, ikke mindst på græsrodsplan. Også forskningscentret Risø begyndte at forske i energiteknologier, bl.a. kul- og atomenergi, men i første omgang ikke vedvarende energi (VE). Da såvel elværkerne som mange politikere ikke mente, at der var tilstrækkeligt potentiale i VE, blev der i 1970erne ikke givet støtte af betydning til denne. I slutningen af årtiet opstod der imidlertid store eksportmuligheder for dansk vindkraft, og forskningen fik derfor stigende politisk opbakning. I 1978 blev Risøs forskning udvidet med etableringen af en prøvestation for vindenergi, og året efter vedtog Folketinget en lov, der gav støtte til etablering af vindmøller, der var blevet godkendt på Risø. Fra 1982-91 blev der desuden nedsat en Styregruppe for Vedvarende Energi under Industriministeriet. Dens opgave var bl.a. at fordele en række støttemidler til virksomheders udvikling og demonstration af nye energiteknologier. [1]

Især i midten af 1980erne oplevede den danske vindmølleindustri et kraftigt opsving pga. de californiske skatteregler, der i en kortere periode gjorde eksport til Californien attraktiv. [2] Samtidig blev de hidtidige planer om at dække en stor del af det danske elforbrug med atomkraft skrinlagt i 1985 pga. en række uløste problemstillinger samt især socialdemokratiske politikeres øgede lydhørhed overfor atomkraftmodstandere på græsrodsniveau. [3]

Siden 1970erne har Dansk Undergrunds Consortium desuden iværksat en stor indsats for at kunne udnytte dansk olie og naturgas fra Nordsøen. Danmark har teoretisk været selvforsynende med energi siden slutningen af 1990erne. I praksis bygger hovedparten af Danmarks elforsyning dog fortsat på importeret kul.

I 1991 blev Udviklingsprogrammet for Vedvarende Energi (UVE) oprettet for at samle de hidtidige tilskudsordninger til VE. Samtidig blev den nævnte Styregruppe nedlagt og erstattet med et VE-råd med deltagelse af en række interesseorganisationer. [4] I 1996 blev rådet nedlagt til fordel for et Råd for Bæredygtig Udvikling og Vedvarende Energi.

I SR-regeringens strategi Energi 21 fra 1996 blev dansk energiforskning betragtet som et delelement i udvikling og indførelse af vedvarende energiteknologier, hvilket sås som attraktivt af tre grunde: Hensynet til den fremtidige forsyningssikkerhed på energiområdet, hensynet til at nedbringe Danmarks udslip af drivhusgasser og anvendelsen som traditionel erhvervsstøtte.

Midlet til at opfylde disse mål skulle være en bred indsats for at øge andelen af VE i Danmark, at der samtidig blev forsket i, hvordan der kunne udvikles nye energiteknologier samt hvordan de eksisterende kunne gøres mere effektive. Da målet om at støtte forskningen og udbygningen af VE således gik op i en højere enhed, byggede energiforskningspolitikken direkte eller indirekte på økonomiske modeller for, hvordan markedet via lovgivning og statstilskud kunne optimeres til gavn for forskningen. Venstre og Konservative var dog forbeholdne overfor Energi 21, især fordi planen gik langt ned i detaljerne med, hvordan de opstillede CO2-mål skulle nås. [5]

De første danske havvindmølleparker blev opført i sidste del af 1990erne. I 1997 blev Samsø udpeget til vedvarende energi-ø, hvilket bl.a. førte til etableringen af en havvindmøllepark ud for øen fem år senere. Med Havvindmøllehandlingsplan for de danske farvande som udgangspunkt pålagde SR-regeringen i 1997 elselskaberne at opføre 5 havvindmølleparker. To af dem nåede at blive sat i drift 2002/3.

Dansk energiforskning har også rettet sig mod biogas, solceller, solfangere og bølgeenergi, hvoraf de sidste tre dog foreløbigt ikke har haft gennemslagskraft her i landet.

I kraft af sit EU-medlemskab deltager Danmark desuden i en række fælleseuropæiske forskningsprogrammer. Primært indenfor atomenergi, der siden Euratom-traktaten har spillet en stor rolle i EU’s energiforskning, men også renere kulteknologier og i mindre grad energibesparelser og standardiseringer af VE-teknologi. [6]

Dansk energiforskning i EU-regi har dog næsten ikke været debatteret i perioden 1998-2007: I 1998 rejste Enhedslisten en forespørgsel om atomenergiforskning. Udenrigsminister Niels Helveg Petersen (RV) oplyste, at regeringen arbejdede på at reducere EU’s støttemidler til dette, men gjorde samtidig opmærksom på, at en væsentlig del af dem gik til udvikling af fusionsenergi, mens den resterende primært rettede sig mod sikkerhed og affaldshåndtering. Områder, som regeringen underforstået ikke havde noget imod, at Danmark bidrog til, selvom landet ikke selv havde atomkraftværker. [7]

I forbindelse med debatten om EU’s forfatningstraktat dukkede spørgsmålet op igen, da det foreliggende traktatudkast lagde op til at videreføre atomenergisamarbejdet. Under en Folketingsdebat i 2004 gik samtlige oppositionspartier principielt ind for at nedlægge Euratomtraktaten, mens regeringen ikke havde nogen egentlig holdning. Dels fordi emnet ikke var på dagsordenen på europæisk plan, dels fordi det risikerede at fjerne fokus fra forhandlingerne om forfatningstraktaten. [8]

Siden har de fleste danske politikere været forholdsvist tavse om emnet. Karin Riis Jørgensen (V) har dog udtalt, at hun er positiv overfor EU’s støtte til forskning i atomenergi, selvom hun ikke mener, at den har en fremtid i Danmark. [9]

Noter

[1] Beuse, s. 90-95.

[2] Skytte, s. 126-27.

[3] Rasmussen 1997, kapitel 4: ”Bevægelsen mod atomkraft”.

[4] Beuse, s. 102.

[5] Folketingets forhandlinger (FF) – L 123: Forhandling om redegørelse nr. R 16: Miljø- og energiministerens redegørelse af 16. april 1996 for energihandlingsplanen ”Energi 21”. (30/4 96).

[6] En oversigt kan ses hos Kristoffersen 1997, s. 106.

[7] FF: Spørgsmål nr. 749 til udenrigsministeren (15/12 98) (Besvaret 28/12 98).

[8] FF: B 101: Forslag til folketingsbeslutning om revision af Euratom-traktatens bestemmelser og afvikling af traktatens bestemmelser vedrørende fremme af nuklear energi. (Fremsat 13/1 2004).

[9] Information (Inf.) 16. juni 2006, s. 8-9: ”Ren energi på EU's forskningsprogram”.