Biodiversitet

Biodiversitet

De to miljømæssige problemer, VVM’en fokuserede mest på, var biodiversitet og kulturværdier, herunder landskabsæstetiske hensyn. [1] Et nyt vejanlægs mulige trussel mod biodiversiteten bestod især i den øgede barrierevirkning, som alle udbygninger af vejen men især motor- og motortrafikvejen ville føre til, og desuden også risikoen for forurening eller udslettelse af vandhuller og vandløb med sjældne arter. Dertil kan man føje den generelle mindskelse af naturarealet ved anlæg af en motorvej, men det blev ikke nævnt i denne VVM.

Barrierevirkningen skulle først og fremmest afhjælpes med faunapassager, og udpegningen af områder til disse blev fremhævet som særligt vigtigt. [2] Således var der syd for Højby problemer med rådyr, der blev dræbt ved at krydse vejen, hvilket krævede en kombineret vej- og faunaunderføring. Også mellem Ringe og Kværndrup ville barrierevirkningen øges for dyrene. Det mest omdiskuterede område i forbindelse med anlægget var dog den sydligste del af ruten – strækningen mellem Kværndrup og Svendborg.

Som det fremgik af både VVM’en og kommentarerne til L 223, [3] var det største miljømæssige problem, at der nord for Svendborg fandtes værdifulde skovområder på begge sider af A9 men især øst for vejen. Det drejede sig om områder med springfrøer og den største danske bestand af hasselmus. Begge arter var beskyttet af EU’s Habitatsdirektiv, og hasselmusen var desuden rødlistet (udryddelsestruet). [4] Dertil kom, at skovområdet rummede to højmoser, Skovholm og Ravnebjerg, begge med en række sjældne plante- og dyrearter. [5]

Af hensyn til hasselmusene var det nødvendigt at sørge for vejbeplantning med forskellige bærbuske og -træer, som kunne skaffe mad til musene. Hvor VVM’en ikke nævnte det generelle tab af naturareal, var den til gengæld meget detaljeret, når det gjaldt om al specifik ødelagt skov. Der skulle kompenseres for denne ved at plante ny skov i samme omfang. Desuden anbefalede VVM’en at etablere en større faunaoverføring midt i skolen til rådyr, kombineret med diverse rør i dæmninger til ræve og grævlinger. [6]

Også vandhuller/vandløb og deres arter krævede en række forholdsregler for at sikre, at de ikke blev forurenet med vejvand. I et område vest for Årslev, omkring Vindinge Å, ville hovedforslaget ødelægge en sø med vandplanten brudelys og en del andre arter. Derudover var der andre vandhuller, som linieføringen enten burde gå udenom eller hvor der skulle anlægges erstatningsvandhuller til padder [7] – VVM’en gjorde en del ud af, hvordan man rent praktisk skulle gå frem, [8] og firmaet Amphi Consult blev sat til at afgøre, hvor de nye vandhuller skulle placeres. [9] Evt. forurenede vandløb skulle oprenses i forbindelse med byggeriet, og vejarbejdet ville finde sted i bestemte sikkerhedsafstande fra beskyttede naturområder og diger.

Skovholm og Ravnebjerg blev ikke berørt direkte af vejen, men der skulle dog tages særlige hensyn til disse moser, så de ikke blev udsat for vejvand. VVM’en nævnte forskellige løsningsmodeller for, hvordan overfladevand kunne opsamles i forbindelse med selve anlægget, hvordan man kunne undgå kørsel og oplagring i nærheden af vandløbene og endvidere undgå at forurene vandløbene med vejvand – bl.a. ved at etablere opsamlingsbassiner, forsynet med beplantning og olieudskillere på udløbene, [10] som skulle oprenses hvert 10. år. [11] Det blev uddybet, hvad man på nuværende tidspunkt vidste om vejvands indhold af metaller og andre giftige stoffer samt deres skadevirkninger. VVM’en tog også højde for værstefaldsscenarier, hvor en tør sommer med heraf følgende lav vandmængde i vandløbene blev kombineret med et pludseligt skybrud, der kunne få en stor ophobning af vejstøv til at blive udledt til de vandløb, der på dette tidspunkt ville være særligt sårbare. [12]

Noter

[1] Vejdirektoratet 1998, Rapport nr. 160, s. 60, der byder på en samlet liste.

[2] Ibid, s. 63.

[3] http://www.folketinget.dk/doc.aspx?/Samling/19981/lovforslag_som_vedtaget/L223.htm

[4] Laursen, s. 13-15 samt 104-105. Trods navnet er hasselmusen en syvsover, ikke en mus.

[5] Vejdirektoratet 1998, Rapport nr. 161, s. 68-69. VVM’en nævnte kongebregne, hjertelæbe, blomstersiv, liden soldug, hvid næbfrø, moseperlemorssommerfugl og springfrø.

[6] Vejdirektoratet 1998, Rapport nr. 160, s. 65, samt Rapport nr. 161, s. 70-71.

[7] Ibid, s. 68.

[8] Vejdirektoratet 1998, Rapport nr. 161, s. 69-70.

[9] Fyens Stiftstidende 23. januar 2004: ”Operation Red Frøerne”.

[10] Vejdirektoratet 1998, Rapport nr. 160, s. 70, samt Rapport nr. 161, s. 14-15 + 89.

[11] Vejdirektoratet 1998, Rapport nr. 161, s. 127-133.

[12] Ibid, s. 84-87.