Undersøgelsens relevans

Undersøgelsens relevans

Rapporten og dens beregningsmetoder er relevante, fordi konklusionerne har fået en betydelig mediedækning og en vigtig placering i den internationale debat om, hvordan den globale opvarmning skal håndteres. Samtidig er den også et godt eksempel på, at politiske ønsker om at fremme planlægningen på et givet område kan præge den måde, økonomiske analyser foretages på. Selvom rapporten generelt er blevet godt modtaget blandt politikere, miljøorganisationer og adskillige økonomer, [1] er den også blevet udsat for kritik fra andre økonomer og diverse samfundsdebattører. Kritikerne fokuserer især på dele af rapportens empiriske fundament, beregningsgrundlaget og de anbefalede løsningsmodeller. [2] Ofte består debatten af en blanding af faglig uenighed og forskellige syn på offentlig planlægning generelt.

Jeg vil her undersøge den del af uenigheden om beregningsmetoderne, der handler om valget af parametre til Stern-rapportens diskonteringsrater. De er særligt interessante, fordi konklusionerne i alle undersøgelser af omkostninger ved klimaændringer og samfundsøkonomiske projekter i øvrigt står og falder med disse værdier. Derfor er det vigtigt at være bevidst om de præmisser, der ligger til grund for valget af parametre, især ved et meget komplekst og langsigtet projekt som forebyggelse af drivhuseffekten. Bag de ofte abstrakte økonomiske modeller gemmer sig forskellige videnskabelige, etiske og politiske antagelser, som måske og måske ikke giver mening i de konkrete situationer, som modellerne anvendes på.

En beslægtet men mere overordnet problematik er den ældre debat om grænserne for eksponentiel materiel vækst. Her fremhæver de dominerende ”øko-modernister” betydningen af enten selvregulerende økonomiske mekanismer eller politisk styring, mens et mindretal af ”vækstkritikere” ikke mener, at dette kan bidrage væsentligt til at afhjælpe det grundlæggende problem med begrænsede ressourcer eller naturens evne til at absorbere forurening – i forhold til klimaproblematikken diverse drivhusgasser. [3] Stern-rapportens holdning kan beskrives som øko-modernistisk med stor vægt på værdien af politiske initiativer. Men da hverken rapporten eller de her omtalte kritikere og forsvarere forholder sig til den overordnede ressourcedebat, vil jeg ikke komme nærmere ind på dette emne.

Noter

[1] Det britiske finansministeriums hjemmeside rummer ca. 130 kommentarer til Stern-rapporten fra diverse forskere, institutioner, virksomheder, tænketanke og græsrodsbevægelser. De fleste er overvejende positive. http://www.hm-treasury.gov.uk/independent_reviews/stern_review_economics_climate_change/sternreview_responses.cfm

[2] Se f.eks. Carter, Mendelsohn, Tol samt Tol & Yohe.

[3] Holten-Andersen, s. 24-35.