KlimaHub

Groenkorn-Klimabev-www

I disse år oplever vi en fornyet bevidsthed om klimaproblemerne. Flere og flere bliver klar over, at menneskeskabte klimaændringer vil føre til stadig større problemer med oversvømmelser, mangel på drikkevand, sult, klimaflygtninge og naturødelæggelser i fremtiden.

Men: Tilbage i 2009 oplevede vi ligeledes en stor interesse for klima i offentligheden, og efter fiaskoen ved samme års klimatopmøde forsvandt interessen meget brat. Hvis vi skal opnå varige resultater, er det derfor nødvendigt at få klimabevidstheden til at slå rod i samfundet, så den ikke ender som en midlertidig modebølge.”

Fra KlimaHub.dk.

KlimaHub er et netværk af engagerede iværksættere og andre, der arbejder med projekter, som enten oplyser om klimaproblemerne eller bidrager til at løse dem. Vores medlemmer har meget forskellig baggrund; p.t. har vi både en musiker, en økonom, en psykolog og en videoklipper i vores kreds.

Der opstår hele tiden nye initiativer og græsrodsprojekter, hvor engagerede borgere arbejder for at modvirke krisen og styrke den grønne omstilling. KlimaHub vil gerne være med til at styrke initiativerne og sikre, at de kan modstå eventuelle tilbageslag for klimasagen.

Du kan se mere om vores aktiviteter på klimahub.dk.
 

Hvad er Grønkorns rolle i KlimaHub?

Jeg har stiftet KlimaHub (oprindelig med navnet Klimafunding) sammen med videoklipperen Jesper Munk og opsat netværkets hjemmeside.

Lige nu er jeg ved at finde nye deltagere til rammeprojektet ”KlimaTV 2.0”. Det handler om at producere miniserier af videoer og podcasts om klimakrisen og dens løsninger i forhold til unge under uddannelse og aktive indenfor grøn omstilling.

By accepting you will be accessing a service provided by a third-party external to https://www.groenkorn.dk/