Rasmus S. Larsen

Oprindelig er jeg uddannet som cand. mag i historie og samfundsfag, men har i det seneste årti beskæftiget mig stadig mere med miljø- og især klima/energispørgsmål. Jeg har bl.a. taget to efteruddannelser i humanøkologi og miljøvurdering, har arbejdet som miljøproceskonsulent i Fredericia Kommune, informationsmedarbejder for Fjordens Dag i Odense, klimamedarbejder for Odense Kommune og senest som selvstændig miljø- og formidlingskonsulent.

Blandt mine interesser er politik og samfundstendenser, organisatorisk foreningsarbejde, IT i bred forstand, men især opsætning af hjemmesider, webredaktion, fotografi og grafisk arbejde, madlavning, musik og koncerter, vandreture, bøger og tegneserier samt bizarre konspirationsteorier og folketro, set fra kildekritiske vinkler.

Jeg deltager ofte i forskellige formidlingsprojekter, sommetider som led i foreningsarbejde, andre gange som privatperson eller her i virksomheden Grønkorn.

Når jeg ikke er i gang med projekter, tager jeg gerne vikararbejde og får derved et indblik i de faktiske forhold i jernindustrien på Fyn.

Min familie har rødder på Lolland og Langeland og siden 2013 har jeg boet på slægtsgården Tjørnbjerg på sidstnævnte ø. Selv blev jeg født i Svendborg i 1977 og er opvokset på Tåsinge. Fra 1996 til 2013 boede jeg i Odense.