Planetary Guardians

PG-Isfugl-bredformat

Planetary Guardians er et ambitiøst og farverigt netværk, hvis hovedmål er at fremme rewilding, dvs. genopretning af naturområder. Men de beskæftiger sig også med mange andre ting.

Se mere på http://planetaryguardians.global og undersiden https://rewildingroots.dk, der følger ekspeditioner til andre dele af verden.

Fremtiden i vore hænder

Forside-version2

Blog med indlæg om mange forskellige aspekter af klimakrisen og håb for fremtiden.

https://fremtidenivorehaender.dk/

Vores Hjem - Vores Klima

Groenkorn-VHVK

Vores Hjem – Vores Klima var en temagruppe under Klimabevægelsen i Danmark. Gruppen havde som mål at fremme energirenovering og andre klimaprojekter i boligforeninger. Den eksisterer ikke længere, men dens hjemmeside findes stadig.

Se mere på https://www.voreshjemvoresklima.dk.

KlimaHub

Groenkorn-Klimabev-www

I disse år oplever vi en fornyet bevidsthed om klimaproblemerne. Flere og flere bliver klar over, at menneskeskabte klimaændringer vil føre til stadig større problemer med oversvømmelser, mangel på drikkevand, sult, klimaflygtninge og naturødelæggelser i fremtiden.

Men: Tilbage i 2009 oplevede vi ligeledes en stor interesse for klima i offentligheden, og efter fiaskoen ved samme års klimatopmøde forsvandt interessen meget brat. Hvis vi skal opnå varige resultater, er det derfor nødvendigt at få klimabevidstheden til at slå rod i samfundet, så den ikke ender som en midlertidig modebølge.”

Fra KlimaHub.dk.

KlimaHub er et netværk af engagerede iværksættere og andre, der arbejder med projekter, som enten oplyser om klimaproblemerne eller bidrager til at løse dem. Vores medlemmer har meget forskellig baggrund; p.t. har vi både en musiker, en økonom, en psykolog og en videoklipper i vores kreds.

Der opstår hele tiden nye initiativer og græsrodsprojekter, hvor engagerede borgere arbejder for at modvirke krisen og styrke den grønne omstilling. KlimaHub vil gerne være med til at styrke initiativerne og sikre, at de kan modstå eventuelle tilbageslag for klimasagen.

Du kan se mere om vores aktiviteter på klimahub.dk.
 

Hvad er Grønkorns rolle i KlimaHub?

Jeg har stiftet KlimaHub (oprindelig med navnet Klimafunding) sammen med videoklipperen Jesper Munk og opsat netværkets hjemmeside.

Lige nu er jeg ved at finde nye deltagere til rammeprojektet ”KlimaTV 2.0”. Det handler om at producere miniserier af videoer og podcasts om klimakrisen og dens løsninger i forhold til unge under uddannelse og aktive indenfor grøn omstilling.

AnsvarligFremtid

AnsvarligFremtid-Facebookcover-april2017

AnsvarligFremtid er en permanent kampagne under 350 Klimabevægelsen i Danmark. Dens formål er at overtale / presse organisationer til at frasælge deres fossile investeringer, så de ikke står tilbage med Sorteper, når der for alvor kommer gang i omstillingen til vedvarende energi.

I begyndelsen handlede AnsvarligFremtid om at påvirke pensionsselskaber. Siden har kampagnen fået flere udløbere med samme formål men andre målgrupper, såsom kommuner, forsikringsselskaber og fagforeninger. Initiativerne har en fælles hjemmeside, som jeg har opsat i foråret 2017 og opdateret med et nyt design og nye tekster i 2019. Brugerne kan sende automatiske opfordringer til deres kommune, pensionskasse eller forsikringsselskab om at frasælge fossile investeringer.

Se mere på https://www.ansvarligfremtid.dk.

KlimaTV

KlimaTV-1280x850

KlimaTV’s hjemmeside præsenterer over 1000 informative videoer om 40 forskellige klimaemner. KlimaTV er en temagruppe under Klimabevægelsen i Danmark. Inspirationen til sidens opsætning stammer fra en tidligere udgave af bevægelsens hovedside.

Se mere på https://klimatv.dk.

HjemVendingsProgrammerne

Genopbygning-mindre

Landsforeningen HjemvendingsProgrammerne tilbyder relevante efteruddannelseskurser til flygtninge, der forbereder sig på at rejse tilbage til deres hjemland.

Jeg har opsat foreningens hjemmeside og bidrager fra tid til anden med indspark til dens medlemshvervning, fundraising og kommunikation.

Se mere på https://hjemvending.dk.

Vi Samler Enderne

Langelandsbro-med-hjerte

Vi Samler Enderne handler om at hjælpe foreninger på Langeland med at finde hinanden og skabe samarbejde på langs af øen. Jeg har opsat foreningens hjemmeside og kalender, som indgår i en pakkeløsning fra DGI (senere Ballum IT), der stiller serverplads og en WordPress-side til rådighed.

Udover at være ansvarlig for klyngens lokale hjemmeside er jeg tovholder for foreningens kalendergruppe. Den arbejder for at få alle foreninger på Langeland til at gøre reklame for deres aktiviteter i vores onlinekalender ”Det sker på Langeland”.

Se mere på visamlerenderne.dk.

Tjørnbjerg

Groenkorn-Tjoernbjerg-www

Billedgallerier fra Tjørnbjerggård i Kædeby Haver på Langeland, hvor Grønkorn har adresse. Stedet er virkelig smukt, især om sommeren, hvor vi bruger gården til weekendseminarer og anden sommeraktivitet.

Se mere på https://www.tjoernbjerg.dk.