Nedskæringerne i 2002

Groenkorn-Energiforskning

Sammenligner man situationen for dansk energiforskning før og efter regeringsskiftet 2001, er den
vigtigste forskel en markant reduktion af de nationale støttemidler, især indenfor VE.

De direkte afsatte beløb til energiforskning på finanslovene 1998-2007 var, opgivet i mio. kr.: [19]

1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007
115,1 112,0 145,1 197,9 40,0 134,2 71,8 72,8 74,4 183,3
333,2 373,9 334,9 302,6 134,3 131,3 107,8 107,1 122,2 116,7

Første række: Forskning/Udvikling
Anden række: VE/Energibesparelser

I perioden frem til 2001 blev der desuden årligt anvendt mellem 1 og 2 mia. kr. som tilskud til begrænsning af CO2 – dette beløb er siden 2002 sat ned til ca. ½ mia. kr. årligt eller lavere.

Som følge af regeringsskiftet i 2001 blev energiområdet fjernet fra miljøministeriet og placeret under erhvervsministeriet i perioden 2002-2005. Derefter blev området lagt ind under transportministeriet fra 2006 og frem.

Tidligere fandtes der følgende støtteordninger: [20]

EFP (EnergiForskningsProgrammet), der efter ansøgning blev tildelt forskning og udvikling
indenfor udvalgte teknologier.

UVE (Udviklingsprogrammet for Vedvarende Energi), der faldt i tre kategorier:
1) Basistilskud til drift af prøvestationer for vindmøller, biobrændsel, solenergi og varmepumper.
2) Projekttilskud til udvikling og demonstration af VE-anlæg.
3) Standardtilskud til produkter, der ikke selv kunne klare sig på markedet endnu. Ideen var at gøre det attraktivt at investere i dem og således sætte gang i en serieproduktion, der med tiden skulle gøre det muligt for produkterne at klare sig på markedet uden tilskud.

PSO (Public Service Obligation), som omtalt i afsnit 4.

Udover denne direkte støtte fandtes der indirekte støtte i form af 10- og 17-øren, som var refusionsordninger for den CO-afgift hhv. energiafgift, der blev indført i 1990erne. [21]

Efter 2001 blev UVE fjernet helt og EFP beskåret kraftigt. En række bevillinger og tilskud blev ligeledes fjernet, bl.a. mistede Nordisk/Nordvestjysk Folkecenter for Vedvarende Energi [22] hele sin bevilling. Et andet tiltag fra 2002 var, at VK-regeringen ophævede elselskabernes pålæg om at opføre 3 af de nævnte 5 havvindmølleparker.

Støttemidlerne anvendes i dag på følgende programmer:

Transport- og energiministeriet varetager EFP samt programmerne ELFORSK og ForskEL. ForskEL består i ca. 30 mio. kr., der går til forskning, udvikling og demonstration af miljøvenlige energityper, og administreres af Energinet. ELFORSK består i ca. 25 mio. kr., der går til forskning, udvikling og demonstration vedr. effektiv udnyttelse af el, og administreres af brancheforeningen for de danske eldistributionsselskaber ELFOR. Begge er PSO-programmer.

Videnskabsministeriets Strategiske Forskningsråd varetager programmet EnMi (Energi Miljø), der dækker lignende forskningsområder. [23]

Spørgsmålet om nedskæringernes omfang blev flere gange debatteret kraftigt i Folketinget, men med en stærkt selektiv brug af vidt forskellige tal.

Berlingske Tidende hævdede den 8. april 2002, at hele 86 % af de tidligere forskningsmidler var blevet  fjernet. [24] I Folketinget fik det Arne Toft (S) til at spørge Bendt Bendtsen (KF), om han kunne bekræfte dette tal. Bendtsen svarede, at det var forkert, da det også omfattende udgifter, der havde været anvendt til andre formål end forskning og udvikling. Han citerede Energistyrelsen for, at der havde været anvendt 930 mio. kr. på området i 2001, hvis man medregnede både statslige tilskud, andre offentlige midler og en ikke nærmere præciseret ”privat indsats”. I 2002 forventedes beløbet at blive ca. 650 mio. kr. Ifølge Arne Toft var de offentlige tilskud til puljen til forskning i VE reduceret fra 285 mio. kr. i 2001 til 40 mio. kr. i 2002. [25]

I maj 2006 mente den konservative transportminister Flemming Hansen, at der blev brugt omkring 300 mio. kr. på energiforskning – et tal, der angiveligt var tæt på beløbet under den forrige regering. Torben Hansen (S) hævdede, at hvis man kun så på beløbet på statsbudgettet, blev der i 2000-2001 brugt 646 mio. kr. på energiforskning, mens det i 2005 var nede på 147. Flemming Hansen oplyste, at han ikke havde modtaget nogen oplysninger om sådanne tal. Han blev bakket op af Helge Adam Møller (KF), der fremhævede, at der var blevet afsat 60 mio. kr. til en 3-årig forsøgsordning med biodiesel. Venstres Eivind Vesselbo fulgte op med at hævde, at der stort set ingen forskel var mellem den nuværende og den tidligere regerings beløb – at nedskæringerne skulle eksistere, var blot en ”myte”, som oppositionen havde lanceret. [26]

I forbindelse med nedskæringerne blev der ifølge Politiken fyret ca. 400 ansatte i Miljøministeriet og Energistyrelsen. [27] Den nye miljøminister, Hans Christian Schmidt (V), begrundede dette med at regeringen ganske enkelt prioriterede sygehuse og ældre højere. Denne meget ærlige argumentation optrådte sjældent i debatterne om nedskæringer, men virker umiddelbart troværdig. Regeringens ønske om at opfylde diverse valgløfter på velfærdsområdet var ekstra krævende, da den samtidig indførte et skattestop, der pga. inflation kræver årlige nedskæringer på statsbudgettet på ca. 2 mia. kr. [28] Hensynet til skattestoppet blev dog ikke inddraget i nedskæringsdebatten fra hverken regerings- eller oppositionsside.

I Folketingsdebatterne de efterfølgende år fik regeringens begrundelser for nedskæringerne et kraftig ad hoc-præg, da dens ordførere bevægede sig frem og tilbage mellem vidt forskellige og ofte meget generelle forklaringer.


[19] Økonomistyrelsen: ”Bevillingslove og statsregnskaber” på http://www.oes-cs.dk/bevillingslove/
Her findes en komplet oversigt over indholdet af de danske finanslove 1996-2007.
[20] Energistyrelsen 2001, s. 18.
[21] Juul-Kristensen, s. 12.
[22] Centret går under begge betegnelser; ”Nordisk” fungerer bedre, når det skal omtales i udlandet (Nordic ”Folkecenter” for Renevable Energy). www.folkecenter.dk.
[23] Energistyrelsen 2005, s. 176.
[24] Berlingske Tidende (Ber.) 8. april 2002, 1. sektion, s. 1: ”Fagfolk: Dansk forskning truet”.
[25] FF: Spørgsmål nr. S 1710 - besvaret 08/05-2002.
[26] FF: B 132: Forslag til folketingsbeslutning om en langsigtet strategi for udbygning af den vedvarende energi og en markant styrkelse af dansk energiforskning, herunder udvikling, demonstration og markedsmodning. 1. behandling 11/5 06.
[27] Pol. 30. januar 2002, 1. sektion, s. 7: ”Sort dag for miljø”.
[28] Med skattestoppets nuværende udformning skal alle skatter/afgifter, der opkræves i % forblive på højest samme procentandel, mens dem der opkræves i faste beløb, skal forblive på højest dette beløb fra år til år. Inflationsniveauet betyder, at værdien af de sidstnævnte afgifter mindskes med ca. 2 mia. kr. om året.
http://www.folketinget.dk/Samling/20001/udvbilag/FIU/PGF7_FFL01PGF7_bilag52.htm


 

"Vi lader markedet bestemme"
Situationen i 1998-2001